Vitamintilskud eller hvad? 

Jeg behøver ikke at tage vitaminer, jeg får nok igennem kosten… eller det er spild af penge.

Sådan tænker mange nok om kosttilskud. Det er også rigtigt at der er produkter på markedet, som er spild af penge.

Vi er bygget til at skulle have vitaminer igennem kosten og ikke kapsler eller piller, men der er bare sket rigtig meget siden vi blev skabt.

F.eks. er vores jord mere næringsfattig, derfor er der færre vitaminer og mineraler i vores grøntsager.

Fødevarer transporteres langt i lukkede containere og de får derfor ikke fuldt udbytte af solen mv.

Vores kost i dag er mere raffineret og vi får ikke den samme mængde grøntsager, som vi tidligere har gjort.

Mad af god kvalitet betyder så meget for vores kroppe, for energien og vores velbefindende.

Vi ved at der er perioder med dårligere søvn, hurtigere madløsninger, vi får måske ikke tilstrækkeligt med sunde fisk og gode fedtstoffer. De perioder ér der bare! Her kan der i høj grad være behov for at vi supplerer med vitaminer og mineraler.

Vi kan forsøge at juice, hvor vitaminer og mineraler trækkes ud – her er det vigtigt at lave sunde juices. Smoothies og bone broth er også bud på hvordan du kan fylde kroppen op. 

Når der skal købes kosttilskud er det vigtigt at bruge kvalitetstilskud som kroppen kender, så det kommer helt ud i cellerne.

Det handler ikke om at være fanatisk. Jeg vil hellere sige, at du skal investere i kvalitets kosttilskud og så tager du det hver 2.- 3. dag,

Kosttilskud er altid et tilskud til kosten, det kan ikke gå i stedet for en sund og varieret kost, men se det som et supplement. En god kvalitets multivitamin med letoptagelige mineraler og naturidentiske vitaminer kan hjælpe med at dække kroppens behov for vitaminer og mineraler. Kroppens celler kan bedre optage og udnytte stofferne, når de netop er letoptagelige og naturidentiske. Du kan læse mere om vitaminerne her

- Louise 

×