Corrective Sounds Metoden
En helhedsorienteret tilgang
Corrective Sounds ser mennesket som en helhed, hvor fysisk krop, psyke og energisystem hænger tæt sammen. Behandlingen har derfor fokus på at finde årsagerne bag symptomerne frem for udelukkende at arbejde symptomorienteret.
Corrective Sounds tager udgangspunkt i forståelsen af, at kroppen også består af energi og frekvenser. Når disse frekvenser er i ubalance, kan det påvirke både helbred, trivsel og vores måde at fungere på i hverdagen. Ubalancer i kroppens frekvensmønstre kan vise sig som både fysiske og psykiske symptomer.
Corrective Sounds er en frekvensbaseret behandlingsmetode, som arbejder med kroppens egen energi og vibrationsmønstre for at støtte balance og kroppens naturlige evne til selvregulering og selvhelbredelse. Det er derfor hjælp til selvhjælp.
Kroppen viser selv vejen
Et centralt element i Corrective Sounds er, at kroppen selv giver svar. Gennem kropskommunikation, herunder muskeltest, spørger jeg kroppen direkte, hvilke ubalancer der ligger bag de symptomer, du oplever. Kroppens respons bruges til at guide behandlingen og tilpasse de frekvenser, som netop din krop har brug for.
På den måde bliver behandlingen individuel og målrettet, frem for ens for alle.
Hvad kan Corrective Sounds støtte?
Corrective Sounds kan anvendes til at arbejde med mange forskellige former for ubalancer.
Metoden bruges bl.a. ved udfordringer relateret til stress, koncentration, søvn, allergier, hudproblemer, hormonelle ubalancer, maveproblemer, tankemylder, lydfølsomhed, hovedpine, immunfunktion og nervesystemets regulering. Derudover kan behandlingen støtte ved følelsesmæssige og mentale udfordringer som uro, nedtrykthed og indlæringsvanskeligheder.
Det skal ses som et livslangt redskab til dig, som du efter behandling hos mig, kan benytte resten af livet.
Målet er at give kroppen bedre forudsætninger for at genfinde ro, harmoni og balance.
Metodens baggrund og fundament
Corrective Sounds bygger på mange års udviklingsarbejde og erfaring og har rødder i Cameron Dawsons arbejde i Australien. Metoden kombinerer viden om kroppens fysiologi med forståelse for energi, frekvenser og kroppens selvregulerende systemer. Dette skaber et solidt fundament, hvor både gammel og nyere viden mødes.
Erfaringer og resultater
Jeg oplever klienter der fortæller, at have forbedringer som bedre søvn, mere energi, øget klarhed og generelt bedre trivsel. Når kroppen får de frekvenser, den selv viser behov for, oplever mange en positiv forandring over tid.
Jeg er under uddannelse som Corrective Sounds behandler og tilbyder derfor behandlinger til dig, der ønsker mere ro, mere balance og naturlig heling. Det foregår i trygge og rolige rammer hos mig i Gjern.
Et behandlingsforløb vil typisk være 4-6 sessioner fordelt over 4-6 måneder.
Behandlingen koster 700 kr. pr. gang, og er pga. mit uddannelsesforløb til en reduceret pris.
Vil du gerne vide mere, så kontakt mig her
Kærligst
Louise, indehaver af Naturligt Sunde, Sygeplejerske, børnesundhedsvejleder og Corrective Sounds Behandler studerende.