I som følger med på min instagram ved, at jeg deler mange tips og råd til sundhed, kost, kosttilskud, skønhed og immunforsvar.
Derfor tænkte jeg, at det var helt oplagt at lave et lille blogindlæg til jer, hvor I kan se tips til immunforsvaret. 
Der er arbejde både på den korte bane, men også på den lange bane, hvis du vil styrke dit immunforsvar. 

Børnefamilie

Åh nej, en forkølelse, influenza eller anden sygdom banker på døren. Igen og igen og igen. Som børnefamilie kender I til sygdom med feber, hoste og snot. Vidste du at du KAN gøre noget for, at sygedagene kan blive færre?

Ofte hører vi, at der ikke er noget, vi kan gøre, når virus rammer os. 

Men hvis vi tager nogle lidt andre briller på, så ser det heldigvis lidt anderledes ud. Kampen mod virus bliver kæmpet af vores eget immunforsvar. Jo stærkere vores immunforsvar er, jo mindre syge bliver vi, og jo hurtigere kommer vi igennem. Erfaring og studier viser, at vi kan gøre en stor del for at hjælpe og støtte immunforsvaret også lige når virus rammer. 

Meget vigtig basis

Først og fremmest vil jeg altid slå på en god søvn og en god kost med mange grøntsager, som den primære basis, som du kan skrue på for, at styrke dit immunforsvar.
Jo stærkere dit immunforsvar er, jo nemmere er det, at styre det igennem sygdom. Det bliver derfor også nemmere, at booste immunforsvaret når sygdommen så rammer.
Grøntsager kan måske være lidt svært at få i børnene, men så snyder du det bare ind alle steder du kan komme i tanke om. Det kan puttes
 i pandekager, vafler, lasagne, smoothies, kødsovs og så videre.

Sørg også gerne for at støtte tarmens vigtige bakterier med mad, der indeholder gavnlige bakterier som f.eks. syrnede mælke-/plantedrikke. Cirka 70-80 % af immunforsvaret sidder netop i tarmens mikrobiota.

OG nu kommer min helt store kæphest nemlig, som er kosttilskud, som supplement. Her er det i min optik vigtigt, at familien fyldes godt op, hvor vi kan fylde op. Derfor gives kosttilskud i god kvalitet.
God multivitamin, ekstra D-vitamin og evt. ekstra zink og selen (hvis ikke der er nok i multivitaminen), da de er særlige vigtige for immunforsvaret. Giv god kvalitetsfiskeolie og probiotika/mælkesyrebakterier. Dette er basis og måske lyder det af meget for dig, som måske ikke er vant til, at tage noget. Det virker og kroppen er vores hele livet og det er så vigtigt, at passe på kroppen.

Til voksne findes multivitamin her, d vitamin her, C-vitamin findes her, fiskeolie her i kapsler og her i flydende. Probiotika/mælkesyrebakterier fra forskellige mærker. 

Til børn findes multivitamin her, her og her, d vitamin her og her, C-vitamin findes her, fiskeolie her i flydende form. Probiotika/mælkesyrebakterier fra forskellige mærker. 


Når sygdommen rammer
Her er hvad jeg gør og tager, det kan være en inspiration til dig. 
Jeg går igang ligeså snart jeg mærker optræk til noget. Så lidt ondt i halsen, blanke øjne mv. så er det bare med at sætte ind med det samme.

Giv nok. Hvis de midler, du giver, skal have effekt, så skal der gives tilstrækkeligt store mængder. Her ligger en stor del af forklaringen på, hvorfor du måske har set studier eller hørt nogen udtale sig om, at de naturlige midler ikke har effekt. Det handler ofte om, at der ikke er givet nok.

Giv tit nok. Nogle af de midler, du læser om lidt længere fremme, virker fantastisk, men de er hurtigt ude af kroppen igen. Derfor skal de gives ofte for at have effekt.


Snot-og-influenza destroyer-cocktail


Her tager du selvfølgelig hensyn til om du er gravid, eller fejler noget, hvor du hellere skal undgå lidt højere mængder af nedenstående. 

En cocktail tænker du måske, ja en cocktail til dit immunforsvar, som vil elske det. 

C-vitamin er en fantastisk støtte til immunforsvaret. C-vitamin er helt ufarligt. Ved for store doser kan det give lidt løs mave, men det er ikke farligt. Mest effektive dosis er faktisk den, der ligger lige under “løs-mave dosis”. Find gerne tarm-tolerence grænsen hos den enkelte ved at skrue roligt op for dosis og sæt en smule ned, når I oplever løs mave.
Giv C-vitamin cirka hver 3. time i vågne timer. C-vitamin fås som piller, dråber og tyggetabletter, der eventuelt kan knuses.

Småbørn kan få ca. 90-100 mg hver 3. time – sæt op, hvis det tåles af maven.
Skolebørn kan få ca. 200-500 mg hver 3. time – sæt op, hvis det tåles af maven.
Voksne kan tage ca. 1000-2000 mg hver 3. time – sæt op, hvis det tåles af maven

Hvis du har taget høje doser af C-vitamin i mere end 3-4 dage, er det en god ide at trappe lidt langsomt ned igen bagefter, når I er raske igen. Fortsæt gerne med at tage en dosis dagligt.

Echinacea hedder også Rød Solhat. Det er en urt, som har vist god effekt på immunforsvaret. Den virker lige som C-vitamin bedst, når den gives ofte. Echinacea fås bl.a. som dråber og tyggetabletter. Se dosis på produktet, men giv hver 3. time sammen med C-vitamin.

Manuka honning er en særlig honning fra New Zealand, der har vist god effekt på både virus og bakterier. Den fås i forskellige styrker. Vælg gerne mindst styrke 400. Giv 1 teskefuld 3 gange dagligt. Slik det gerne langsom af skeen som en slikkepind. Hvis du har adgang til dansk koldpresset honning, er det også et godt alternativ. Presset honning efterlader mere pollen i produktet end slynget honning.

D-vitamin har en meget vigtig betydning for immunforsvaret. Få meget gerne målt hos lægen, hvad dit D-vitamin niveau er i blodet. Dette ligger hos mange danskere nemlig meget lavt. Det er vigtigt at holde et konstant godt niveau i kroppen året rundt, hvilket for de flestes vedkommende kræver et ekstra tilskud som minimum fra cirka september til maj.

Giv D-vitamin ved opstart af sygdom, hvis I ikke allerede får det. 20-25 mcg en gang dagligt til børn, 40-50 mcg til voksne. D-vitamin fås som dråber, kapsler eller spray. Husk at medregne det, I eventuelt allerede får i en multivitamin og andre tilskud.

Rigtig god bedring og husk at sætte ind, så snart der er optræk til noget - hér gør du en forskel.

Kh. Louise 

×